Den personlige tilgang til kommunikation mellem dig og apps

Virtuelle assistenter: Det er ikke nyt at vi mennesker ikke snakker samme sprog som computere. Og for at gøre den forskel så forståelig som muligt -er vi afhængige af en UI (bruger grænseflade), som hjælper os med at kommunikere med vores mobil os. Men en UI har også den ulempe, at vi som brugere må lære at forstå hvad det er vi ser. F.eks. en hamburger menu – at herunder gemmer sig menu punkter.

De sidste par år har det helt store emne i tech-verden handlet om kunstig intelligens og virtuelle assistenter, hvor vi kan tale til vores mobil -og få den til at udføre nogle opgaver for os. De er dog ret simple endnu -men det er kun et spørgsmål om et par før end de blir endnu bedre til at udføre vores kommandoer.

Smashing Magazine har en spændene artikel om netop virtuelle assistenter.

Brugerne elskere ikke Hamburgere

Som jeg skrev i mit første indlæg – så elsker jeg hamburgere (også dem der kan spises). Jeg synes som designer at de giver rigtig god mening. At kunne ‘gemme’ en masse indhold under en hamburger-menu for at gøre UI designet mere rent og overskueligt – er klart noget jeg er fortaler for. Men desværre kan brugerene ikke helt forholde sig til den viden som vi – designere sidder med. Vi ved natuligvis hvad der gemmer sig under en hamburger-menu -hvis det er en selv der har designet UI til et givent projekt.

Da et website eller en an app skal bruges af en bruger, så er det også vigtigt at gøre indholdet så nemt tilgængeligt som muligt for brugeren. Studier og test har vist at hamburger-menuen ikke virker efter hensigten, og at brugerene ikke kan finde den logisk og finde den information de søger.

New_Nav_Bar_.0

Spotify har i deres app en rigtig lækker hamburger-menu. Men flere bruger test har påvist at den er mere besværlig end den er til hjælp. Det har Spotify taget konsekvensen af og afliver den i en kommende opdatering. I stedet for vil de introducere den klassiske tab-bar i bunden som var kendetegnet på apps i tidernes morgen, og som senere er forsvundet med tiden.

Personligt har jeg et on/off forhold til netop tab-bar’en i det jeg synes den optager en plads fra det egentlige indhold – og netop derfor at jeg elsker hamburger-menuen.

Nu er der så tilbage at se på det mørke interface som er kendetegnet for Spotify – men det er en helt anden snak 🙂

At arbejde sammen med Jean-Michel Jarre

Jeg har igennem nogle år været så heldig at arbejde sammen med den franske musiker – Jean-Michel Jarre. Samarbejdet med Jean-Michel Jarre er i form af hans online-presence i form af web og andre sjove ting. At arbejde sammen med Jean-Michel Jarre er klart noget af det mest sjove og kreative jeg har været med til nogensinde. Har været en super fan af hans musik siden jeg kan huske, og har altid set op til ham som en ægte fan.

Året er 2008 og det var året hvor at Jean-Michel Jarre ønskede total kontrol over sine egne aktiviteter. Førhen har pladeselskaber haft kontrollen over hans web – og det har også afspejlet sig i indholdet af netop disse. Jarre ønskede sig noget mere  – noget mere kreativt og frisk. Og her startede mit arbejde for alvor (jeg har designet flere promosites etc for Jarre siden starten af 2000’erne – men aldrig mere end det). Desuden var det vigtigt for ham at det ikke var nogle der havde en kommercielt agenda som skulle designe det nye univers.

Jeg blev inviteret til Paris for at spise frokost med Jean-Michel Jarre og snakke om mulighederne for at lave noget unikt og kreativt på web. Det blev en super kreativ dag, hvor der blev snakket om de mange muligheder der er samt hvad hans ønsker og krav var. Dette skulle så gå op i en højere enhed som også skulle passe med de tekniske mulige løsninger man kunne med web dengang.

Der har været 3 forskellige website version online siden 2008 og det har været en kæmpe kreativ rejse for mig. Jeg har lært meget af en helt anden branche end jeg normalt bevæger mig i.

Vi har nu 2016 og den seneste version af mit arbejde med kører på http://jeanmicheljarre.com/home – og der arbejdes på et kæmpe redesign som er målrettet til Maj/juni 2016.

Sketch – det moderne værktøj til design

Som designer igennem rigtig mange år har jeg som de fleste brugt Adobe Photoshop til at udvikle mockups, prototyper og produktionsklare PSD filer. Dette har jeg gjort idet Photoshop ganske enkelt bare er et stærkt værktøj til netop dette. Med udviklingen af mobile web, native apps og websites side om side, så synes jeg at Photoshop faktisk kan føles som en dinosaur hvad angår brugervenlighed og den enkelte tilgang. Photoshop’s styrke er klart pixeldesign. Men Photoshop er også lidt tung at danse med i det Photoshop ikke gør brug af genbrugelige elementer (at man kan ændre et element ét sted, og det reflekterer ud alle steder hvor det er brugt).

Jeg sad for nogle måneder siden og arbejdede på et nyt design til VELUX – til deres VMS (VELUX Modular Skylight) sektion som indeholder rigtig mange sider og som også er lange med meget indhold. Jeg valgte naturligvis at designe det i Photoshop som jeg altid gør. Efter nogle dage begyndte jeg at opdage hvor besværligt det faktisk er at arbejde i Photoshop når man sidder og skal rette til, ændre, slette eller tilføje ting, uden at ens lag i PSD vokser i samme stil med fil-størrelsen. Dette gør jo også at tingene begynder at gå rigtig langsomt.

Læste nogle artikler om Sketch – et Mac app som tager over der hvor Photoshop ikke kan følge med mere. Ja faktisk er Sketch intet lig med Photoshop -men helt sin egen. Sketch bygger på en helt ny måde at arbejde med design på. Alt i Sketch er pixel-perfekt – men du arbejder i vektor. Dette er klart en fordel, i det du kan skalere (ved godt at det kan man også i Photoshop med Smartlayers) dit indhold samt flytte nemt rundt på elementerne uden at skulle arbejde i tunge lag. Du kan naturligvis også bruge pixel grafik sammen med vektor – og det fungerer bare så godt.

I Sketch kan du også arbejde med Symbols – dvs. elementer som er delt på tværs af dine artboards. Du kan ændre noget i master – og det blir reflekteret ud alle steder hvor du har brugt dette symbol. Du kan også nemt exportere dine artboards direkte som png eller PDF som ikke fylder meget – langt mindre end en PSD fil som nemt kommer op på 100 MB inden du har lavet mange lag.

Sketch koster $99 (DKK 836 incl. moms) for den seneste version og man kan også hente en 30 dages fuld funktionsdygtig prøve version ganske gratis. Men jeg er sikker på man kun har lyst til at købe den efterfølgende.

Sketch virker kun til Mac!

Læs mere om Sketch og download en prøve version.